Kropsterapi
Jeg tilbyder kropsterapi i min klinik i Holbæk.
Kropsterapi i Holbæk
Læs mere om kropsterapi som behandlingsform og anvendelse.
Manuvision kropsterapi er en behandlingsform, der behandler fysiske og psykiske lidelser gennem kroppen.
Vi skaber balance i nervesystemet og sætter gang I kroppens naturlige helbredelsesprocesser. Man ser på sammenhængen mellem krop, tanker og følelser for at løsne spændingerne bag kroppens symptomer.
Krop og psyke hænger sammen. Hvis der er smerte I kroppen, påvirker det psyken, og er du presset psykisk, sætter det sig I kroppen.
Det er altid kroppen, som først gør opmærksom på, at noget er galt. Og det er kroppen, som lider under konsekvenserne af alle vores handlinger – eller mangel på samme. De konsekvenser lægger sig som spændinger, blokeringer og dermed smerter I vores krop.
Jeg hjælper dig med at slippe dig fri. Det gør jeg ved at åbne kroppen og løsne op for de spændinger og fastlåsninger, der ligger bag de fysiske og psykiske gener.
- Med kropsterapi behandler jeg fysiske og psykiske symptomer ved at:
- skabe balance i dit nervesystem
- sætte gang i kredsløbet
- frisætte åndedrættet
- og aktivere gennemstrømning i kroppens energisystem. Når der kommer gennemstrømning og bevægelse, sættes automatisk også gang i kroppens egne selvhelbredende processer.
- Helt konkret arbejder jeg ved at:
- afspænde muskler, frigøre led og løsne op i nakke og ryg ud fra en kombination af dybtgående massageteknikker, led frigørelse, akupressur og zonepunkter.
- aflæse og afhjælpe forstyrrelser i nervesystemet, der kan give udslag i alt fra fordøjelsesproblemer og nakkespændinger til stress, angst og depression.
- skabe forbindelse mellem hovedets fortællinger og kroppens signaler ved at undersøge sammenhængen mellem mentale, fysiske og følelsesmæssige tilstande.
Book tid til behandling
Ønsker du hjælp til spændingshovedpine, nakkesmerter eller hold i ryggen? Døjer du med nye eller gamle sportsskader Oplever du stress og/eller uro i kroppen? Så kan jeg hjælpe dig!